Team
Vespa på Vestsjælland
Søndag d. 16. maj
var der annonceret en Vestsjællandstur på Team Vespa’s
turkalender, en infoside udsendt med den seneste Vespa Journal
havde også kastet lidt opmærksomhed på denne lidt længere
tur. Turlederen håbede derfor på et pænt deltager antal. Men
vejrguderne var os ikke alt for nådige d. 16. maj, støvregn og
en 8-10 graders varme var ikke helt optimalt for så lang en
tur, så vi startede kun med 4 deltagere fra Hedelykke Mejeri,
Hans, Jan, Johnny og Ove.
Turen gik først ad
Margueritrute gennem Lejre til Kirke Hvalsø og derfra landevej
nr. 255 mod Stenlille hvor vi mødtes med Kristian fra
Kelleklinte og Kenneth. Og som lokalkendt kunne Kristian guide
os videre til Dianalund, hvor vi mødtes med to andre
klubmedlemmer, Kristian fra Ruds Vedby og Martin fra Stillinge,
og deltagerstatus for turen blev så alligevel helt pænt med 8
deltagere. Nu var det Kristian fra Ruds Vedby’s tur til at
guide os, og Kristian ledte os ad små og naturskønne veje til
sin bopæl lidt udenfor byen, på en gård med god plads,
Kristian havde nemlig tilbudt husly til frokost pausen, og det
var en sand fornøjelse at komme indenfor i varmen efter den
noget fugtige og kolde tur til Vest-sjælland, ydermere diskede
Kristian og hans kone op med kaffe og hjemmebagt kage, det var
bare skønt, og vi følte os godt restituerede før den videre
færd i regn og blæst.
|
|
Det
var super at komme i tørvejr i Ruds Vedby. |
Kristian
Pedersen på sin meget velkørende 125’er. |
|
|
Afsked
med Kristian i Ruds Vedby. |
Kristian
Tellerups flotte Sprint. |
Turens
endemål var Bilmuseet i Sæby, måske ikke et særlig velkendt
museum, men ikke desto mindre meget seværdigt. Museet har
adresse i nogle tidligere fabrikshaller med højt til loftet og
det giver mulighed for at udstille i flere niveauer. På
grundplanet er der placeret omkring 110 flotte biler, 20
ambulancer og brandbiler, 25 motorcykler, 60 knallerter, fra en
periode der strækker sig ca.fra 20’erne til 70’erne, så
der var nok at se på, men i scooter afdelingen var der
underligt nok ingen Vespa udstillet, det må da være en
forglemmelse, man kan vel ikke udstille en hel række scootere
uden at medtage en Vespa, men sådan var det, så vi måtte tage
til takke med at kigge på "efterligningerne". På
væggene var der også mange interessante museale ting, bl.a. en
emblem samling, og vi forsøgte selvfølgelig at finde et eller
andet Vespa emblem, og der var der i det mindste et Vespa Klub
Danmark emblem med i samlingen, plus et par andre Vespa emblemer
fra det nære udland, godt så, lidt Vespa stof var der dog med
på museet. På en indskudt 1. etage er der en meget flot
udstilling af modelbiler, museet oplyser mere end 5400, et sandt
eldorado for alle der er interesserede i de små skalamodeller.
Her var der også nogle få Vespa modeller, men vi må nok
konstatere. at det ikke er Vespa mærket, der er i højsædet i
Sæby. Alligevel må vi sige, at vi fik et par gode
nostalgitimer sammen med de gamle biler, motorcykler og
knallerter, der for mange af os kunne vække minder om gode
oplevelser for længe siden.
|
|
Her
er "scooter afdelingen", men hvor er Vespaen. |
Så
nåede vi Vestsjællands Bilmuseum. |
|
|
Et
Vespa Klub Danmark emblem. |
Her
er en Vespa, men desværre kun i glasmontre. |
|
På
visit hos Kristian i Kelleklinte. |
Men
tiden var jo allerede noget fremskreden, så vi måtte til sidst
løsrive
os fra de mange spændende køretøjer, de fleste af os havde en
bid vej at køre tilbage til Hovedstadsområdet. Så var det
lige, at Kristian fra Kelleklinte tilbød en kop kaffe at varme
os på, inden vi skulle begive os på vej hjemad. Og det tog de
fleste imod, Kristian bor lidt nord for Sæby, så Kristian
guidede os fint ad naturskønne veje (en skam at vejret var så
dårligt) op til sin bopæl, hvor hans kone havde kaffe og kager
klar, og vi fik en hyggelig snak og noget varme, inden det gik
mod Holbæk og Roskilde. Kristian guidede os sluttelig ud på
landevej nr. 155 og så var bare at fortsætte
"ligeud", som Kristian udtrykte det.
Trods vejrliget fik
vi en rigtig god tur med nostalgi i lange baner på
Vestsjællands Bilmuseum i Sæby, og ingen tekniske problemer
på turen. Team Vespa siger mange tak for den store På
visit hos Kristian i Kelleklinte. gæstfrihed og hjælpsomhed,
vi blev mødt med, hos vore medlemmer på Vestsjælland.
Ref. Ove
|