Arresø
rundt
- plus kaffe og lagkager i
Hundested
søndag 5. sept 2010
I et
forsøg på at lokke nogle af vore medlemmer, der bor rundt om
på Sjælland, med på tur, var mødestedet denne gang henlagt
til Kregme, en by der efterhånden er vokset sammen med
Frederiksværk, og hvis beboere i mange tilfælde, har - , eller
har haft, arbejde på Stålvalseværket.
Vi
mødtes på Statoil tanken og blev 9 Vespa´er og 12 voksne,
plus Sebastian på 10, der var med på Farmands bagsæde, ved
turens start rundt om Arresø i retningen "mod uret",
altså syd om søen.
Statoil Tanken
ved Kregme: 9 Vespa´er, 12 voksne og Sebastian på 10.
Efter
et kort stykke ad vejen mod Hillerød, svingede vi til venstre
og var pludselig på små snørklede veje, der førte os gennem
pyttesmå landsbyer og samlinger af huse uden egentligt navn.
Nogle steder var omstændighederne sådan, at hastigheden kom
ned på "gå fart" så det var lige før man syntes,
at nu skulle man sætte foden ned. Snart var vi fremme ved en
stor, fin rasteplads med god udsigt til søen, og hvor nogle
drenge fiskede, udelukkende for deres fornøjelses skyld, og
ikke for at skaffe føden, for deres fangst var helt klart, ikke
i en størrelsesorden der gør, at det berettiger til at komme i
Guinness Book of Record. Her spiste vi vore hjemmesmurte
madpakker og skyllede efter med termokaffen, medens snakken gik.
|
|
|
Velholdt,
parklignende Rasteplads |
Er
det dagens fangst ? |
Arresø,
med udsigt til Arrenæs Odde |
|
|
Pøleå,
- det hedder Å´en faktisk |
Turen
fortsætter mod Annisse |
Turen
fortsatte gennem de små bysamfund med sjove navne, Nejede,
Vittenberg, Annisse, Ramløse Søkrog, hvor søens eneste
sejlklub har til huse, Karsemose, Vinderød og Arresødal, hvor
vi holdt en kort pause ved den lille kanal, hvorfra der udgår
en turbåd som sejler søen rundt, og som i det gode vej, var
stopfyldt med glade passagerer.
|
|
|
Møde
med turbåden og Vespa´erne |
Smukke
M/S Frederikke, fyldt med gæster |
Vejspærring
?, - ikke for en Vespa |
Herfra
kørte vi direkte til Rolf og Hanne´s adresse i Hundested, hvor
værtinden traditionen tro, ventede og bød på Kaffe og
hjemmelavede Lagkager, i den velholdte og hyggelige have, hvor
bl.a. et stort Voliere sætter kolorit på opholdet i haven: For
de særligt fugleinteresserede kan nævnes, at det drejer sig om
Hvid Zebrafinke, Spidshalet Bæltefinke, Kanariefugl,
Båndfinke, Hvid Risfugl, Sivastrildel, Mågefinke,
Rigastrildel, samt tre kinesiske Dværgvagtler.
|
|
|
De
mange Vespa gæster ankommer |
Kaffeselskabet
og Voliere´et i haven |
Der
var "run" på Hannes lækkerier |
Snakken
fortsatte lystigt og engageret, men selv om vi alle befandt os
særdeles godt hos Rolf og Hanne og i hinandens selskab, kom
tiden, hvor folk skulle hjem, - så vi sagde pænt tak til Rolf
for at have været turens "Skipper", og til
værtsparret for at have budt os indenfor på kaffe og fru
Hanne´s egne, uforglemmelige Lagkager.
Hjemturen
bød på endnu et par "oplevelser/situationer", idet
en lokalkendt deltager, førte kolonnen ud til Frederiksværks
Lystbådehavn, som er flot og veludbygget med alle de moderne
faciliteter, som sejlerfolket kan tænkes at have brug for,
inkl. et mini Cafeteria der har så meget Is, at de sælger af
det !, - men det skulle dog ikke overgå os denne gang.
Turen
fortsatte forbi Valseværket, hvorefter kolonnen standsede en
kilometers "penge" længere fremme på Strandvejen,
lige neden for den højtliggende, gule villa, som var familien
Sommers bolig i TV serien af samme navn.
Derfra kørte hver
til sit og i sit eget tempo.
Ref.
FHC sep. 2010
|