En Team Vespa "Tour de Falster"

Lørdag d. 3. juli var der afgang fra Toftegårds Plads kl. 08:00 til "Tour de Falster". Ruten var tilrettelagt i flere tempi, og første etape gik via Mosede Fort til Dalby, hvor de sidste af Sjællandsdeltagerne stødte til. Vejret kunne ikke være bedre, med temperaturer over 22 grader, og solen der skinnede fra en næsten skyfri himmel. Deltager antallet blev alt i alt 15, deriblandt 3 meget unge Vespister, de unge kan lige så godt starte på Vespa livet i de meget unge år, så klubbens medlemsskare sikres for fremtiden, og det tjener til de unge menneskers ros, at de levede fint med i turens aktiviteter.

Anden del gik fra Dalby ad de små veje til rastepladsen på Farø, dog med en kort distance på motor vejen fra Stensved til Farø. Det var Martin, der havde førertrøjen på denne del af ruten, og med hans lokal kendskab blev det en rigtig dejlig tur gennem det sydøstlige Sjælland, gennem det bølgende landsskab på de kanter, især var turen ved Præstø Fjord meget smuk, og jeg tror at alle deltagerne syntes, at nu var "Tour de Falster" rigtig startet, turen ned ad Gl. Køgevej og Vordingborgvej var unægtelig knap så attraktiv. Vi holdt ind ved Uno X tanken i Stensved, så Vespaerne kunne få lidt flydende energi, og deltagerne lidt "snold", for ikke at gå sukkerkolde. Men vi havde jo en aftale kl. 12:00 på Farø med Else og Leif, vore arrangører af "Touren’s" forløb på Falster, så selv om det var hyggeligt med et strække ben stop i Stensved, måtte vi begive os afsted på den sidste lille distance til Farø’s rasteplads. Der blev vi budt velkommen af vore gode Falster guider/værter. Leif havde dog den dårlige nyhed, at hans Vespa var gået stykker på den sidste del af vejen til Farø, heldigvis således at Else og Leif havde kunnet snige sig ned til Rastepladsen på Farø i sadlen på Sprinten. Nitterne i Svinghjulet var gået løse og nogen knækket, så trods al mulig interesse for at udbedre defekten blev resultatet, at Leif fik arrangeret afhentning af scooteren, Nu var der så pludselig to Vespister, der ikke havde en Vespa at køre på, men med Martin med på turen. var det ikke noget problem, Martin tilbød resolut at tage Malene med på bagsædet, og overlade Malenes scooter til Else og Leif, og det blev løsningen på det aktuelle transport problem.

2704.jpg (209338 byte) 2707.jpg (165156 byte)
Stop ved Præstø Fjord. Stop og optankning ved Uno-x i Stensved
2724.jpg (169826 byte) 2716.jpg (255046 byte)
Elses og Leifs Sprint måtte desværre på trailer. Frokosten nydes med udsigt til Farøbroen

Farø stoppet var et "frokost stop" og de sammenklappede kom frem i lyset og gjorde godt ovenpå de ca. 4 timer i sadlen. Vi skulle dog se at få tykket af munden, så vi kunne nå Bogø- Stubbekøbing færgen 13:15, det lykkedes nu fint, og vi ankom til Færgelejet i god tid, og der var stadig masser af plads i den ensporede opmarchbås. Færgelejet har stadig bevaret atmosfæren fra fortidens hyggelige overfarter uden stress og jag, og er en sand lise for nostalgikere, yderligere understreget af en super flot restaureret gammel Ford A fra 1931 i færgekøen. Afgangstidspunktet nærmede sig og færgens "Matros/alt mulig mand" spurgte om vi havde lyst til lidt "Søluft" og gav os tegn til at køre ombord. Sejlturen er ikke noget der tager så lang tid, overfartstiden er 12 minutter med det gode skib "Ida", alligevel var der både tid til at nyde turen og besigtige maskinrummet med "Matrosen" som rundviser, fantastisk hvad de kan dernede på Sydhavsøerne, sejlturen blev en super oplevelse for os færgepassagerer.

2732.jpg (147591 byte) 2738.jpg (164865 byte)
På ret vej mod Færgen og Stubbekøbing (men ikke på cykelstien). "Færgekøen".
2742.jpg (139737 byte) 2744.jpg (132994 byte)
Ombordkørsel. Dejligt med lidt "søluft".
2761.jpg (120769 byte) velkommen til stubbekobing.jpg (145565 byte)
"Hjertet" i M/S Ida, en 3-cylindret Alpha diesel. Velkommen til Stubbekøbing.

Efter ankomsten til Stubbekøbing satte vi straks kursen mod byens "Motorcykel og radiomuseum", der nok er et besøg værd for de teknisk interesserede, og der blev på forhånd afsat en halv time til at kigge på de mange flot restaurerede og spændende motorcykler og radioer, enkelte syntes nok, at det var for kort tid, men generelt gik det an med den halve time, som en god appetitvækker for eventuelle senere besøg. Men vi havde jo et turprogram, der skulle køres, og nu guidede Else og Leif os videre rundt på Falster med stor sans for de mange smukke lokaliteter på øen. Turen gik bl.a. forbi Næsgaard og gennem Hesnæs med de meget særprægede og smukke huse, der også er stråbeklædte på ydervæggene, en beklædning, som vi konkluderede, er en ekstra isolering og beskyttelse mod den til tider barske østenvind, hvilket i følge internettet ikke er helt galt. Hele turen fra Stubbekøbing til vort mål Marielyst gik ad hyggelige veje, med et pænt langt stop undervejs til at nyde udsynet over Østersøen, og for nogen af de yngre deltagere gav det anledning til at prøve en dukkkert i bølgerne. På den sidste del af turen var vi nået til Ferieland Marielyst, hvor trafikken bar tydeligt præg af de mange feriegæster, men vi havde jo ingen hastværk og det gik fint med at dele vejbanen med turisterne.

2771.jpg (278690 byte) 2772.jpg (125457 byte)
Vespa "parade" foran Museet. Flot skiltning for Motorcykel Museet
2773.jpg (150237 byte) en elleham scooter fra 1908.jpg (155698 byte)
Et kig ind i Motorcykelmuseet. En Elleham scooter fra 1908.
en dansk villiam morch motorcykel fra 1914.jpg (166203 byte) 2790.jpg (131245 byte)

En dansk Villiam Mørch  motorcykel fra 1914.

Scooterafdelingen med en enkelt Vespa.

et af de straabekladte hesnas huse.jpg (146023 byte) 2799.jpg (241326 byte)
Et af de stråbeklædte Hesnæs huse. På vej til Marielyst.
2802.jpg (176491 byte) martin igang med sprintens svinghjul.jpg (150495 byte)
Vespaerne ankommet til Marielyst. Martin i gang med Sprintens svinghjul.

Else og Leif er meget gæstfrie Team Vespa medlemmer og vel ankommet til deres bopæl i Marielyst, varede det ikke længe før den liflige duft af kaffe bredte sig ud terassedøren, og det var lige, hvad vi trængte til efter den lange tur på Vespaen, ovenikøbet var der også hjemmebagt kage til. Leifs svoger Jørgen kom på besøg med sin ret flotte gule Vespa, og det gav anledning til en del diskussion om dens forhjul, der ifølge Jørgen var lidt "skævt monteret" i forhold til forgaflen, måske grundet slitage, men der kom vist ikke en endelig "ekspertkonklusion". Vi slappede lidt af, men det nagede Martin, at vi ikke forsøgte at kigge nærmere på Leif "løse svinghjul", og efter en kort vurdering gik Martin i gang med at afmontere svinghjulet assisteret af flere "hold-ved-montører", og med det værktøj der var til rådighed, måtte der adskillige forsøg til, før svinghjulet slap taget i krumtapakslen. Men vi kunne alligevel ikke rigtigt komme videre, for nittehullerne var blevet lidt ovale, og en mulig løsning med opboring at nittehullerne og montering med stålbolte i stedet for nitter, gik lidt for vidt til at Martin kunne klare opgaven på stedet, med de forhåndenværende "reservedele". Hvis vi havde haft nogle bolte og møtrikker, der kunne bruges, er referenten sikker på, at Martin havde fået den alternative reparation på plads.

2808.jpg (121156 byte) spisning udendors i det flotte sommervejr.jpg (150952 byte)
En dejlig buffet. Spisning udendørs i det flotte sommervejr.

Men " måltiderne skal jo overholdes", og da det var ved at være spisetid igen, havde Else og Leif sandelig også sørget for en dejlig buffet med alskens gode sager i en lun krog af deres have, og der blev rigtig "guffet", måske er det al den friske luft der giver så god en appetit. Efter den velassorterede buffet, satte Else lige en dejlig hjemmelavet chokoladeis på bordet, det blev en ren gourmetmiddag for deltagerne. Desværre var det ikke alle deltagere, der kunne afsætte tid til at overnatte på Falster, og de måtte give sig i kast med hjemturen kort efter middagen. Men vi var da en halv snes Vespister, der havde tid til at nyde resten af den lune sommeraften i Elses og Leifs have, og Vespasnakken gik til langt ud på de små timer, inden vi kom til køjs i anneks og Elses og Leifs stue, vi var rigtig glade for, at de ville stille overnatning til rådighed.

Søndag var jo hjemrejsedag, men ikke lige fra morgenstunden, Else havde allerførst sørget for en "morgenkomplet", og derefter skulle vi på køretur til det sydligste Falster, og da Leifs scooter var ukampdygtig, fik han et bagsæde på Ove’s Gran Sport, så han kunne guide os rundt "i krogene". Ruten gik først til Gedesby, en hyggelig gammel landsby, der nu mere eller mindre er blevet en del af et stort sommerhus område, derefter kørte vi mod Gedser og Danmarks sydligste punkt ved Sydstenen. På vejen dertil ville vi lige gøre et kort stop og se lidt på Kystlinien fra Gedser Havn mod spidsen af Gedser Odde, det blev dog til et længere stop, da vi løb ind i en af de lokale falstringer, der havde et noget voldsomt snakkebehov,, men også samtidigt kunne berette om sælsomme "Mini Tsunamier" forårsaget af hækbølgen fra Scanline færgen hver gang den sejler ind til Færgelejet i Gedser, og vi kunne ved selvsyn se, at der var noget om snakken,da Færgen netop sejlede ind til Gedser, medens vi gjorde stop der, hvor den lidt voldsomme bølgegang optræder, det var faktisk ret imponerende. At besøge Danmarks yderpunkter er altid lidt specielt, og at være på spidsen af Gedser Odde falder fint ind i denne kategori. Som en markering af dette geografiske "holdepunkt" er Sydstenen placeret på toppen af Odden. Så gik turen til "Korsbæk Station", det er nemlig den gamle Gedser Station, der har dannet kulisser for den, men man skal se godt efter, for at genkende stedet hvor Mads Skjern og Daniel stod af toget engang for længe siden.

7188.JPG (157524 byte) 7191.JPG (92084 byte)
Sydstenen på Gedser Odde studeres. "Korsbæk Station" alias Gedser Station.

Nu gik turen videre langs vestsiden af Falster til Marrebæk og "Bøtø Nor Gamle Pumpestation", hvor vi skulle se den gamle pumpe, drevet af en dampmaskine, i funktion. Det blev et meget interessant besøg, den tilsynsførende Pumpemester fungerede også som rundviser for os, og havde god til at svare på vore spørgsmål og forklare om de snedige mekaniske indretninger på maskineriet fra 1871, (den gamle B&W dampmaskine fra 1871 blev dog udskiftet i 1901 med den nuværende Atlas dampmaskine), såvel som den nye pumpestation fra 1967 med elektriske pumper, begge pumpestationer med Arkimedes vandsnegle som pumpeenheder. Den samlede pumpekapacitet på den gamle er 1600 L/sek og på den nye pumpestation 6400 L/sek , det er virkelig noget der rykke kunne vi se på vandspejlet. Men det var ved at være frokosttid og vi satte igen kursen mod Marielyst.

 

7196.JPG (93667 byte)
Noget af mekanikken i "Den Gamle Bøtø Nor pumpestation".

Et af de lokale nyhedsmedier var på forhånd adviseret om Team Vespa’s besøg på Falster, og ved ankomsten tilbage i Marielyst blev vi mødt af en enkelt kvindelig Vespist, en moden dame, der havde læst artiklen i avisen, og var kommet på besøg hos Else og Leif for at tage de relativt mange Vespaer i øjesyn, hun kunne fortælle, at hun stadig har en Vespa, men desværre ikke kører meget på den. Vi var lige ved at overtale hende til en tur på Ove’s Gran Sport, men det blev alligevel kun ved tilbudet, det var en lidt for stor udfordring her og nu.

Else havde nu frokosten klar, og det var rigtig velkomment efter alt det kulturelle. Men desværre var vi også tæt på, at det var afgangstidspunkt fra Falster, så det blev kun til en kortere frokostpause.

For at være sikre på at vi kom godt afsted, ville Leif og Else lige følge os til Nykøbing, Else tog sig af "følgebil opgaven" og Leif fik igen en plads bagpå Ove’s Gran Sport, som guide for den sidste del af "Tour de Falster" og ledte os omkring den hyggelige Hasselø by, inden vi nåede ind til Nykøbing, hvor der skulle tankes, og vi selv skulle til at finde vej tilbage mod Hovedstaden. Turen nordpå gik fint, men vi fik nogen ekstra strække ben stop, idet Sørens gearkabler lavede "lidt knuder", og måtte justeres nogen gange undervejs. Vi skiltes lidt syd for Køge, men de efterfølgende mails har tilkendegivet at alle kom godt hjem, dog måtte Kenneth tage en utilsigtet opbremsning på Amagerbroen, hvor hans stempel satte sig, heldigvis holdt Kenneth balancen, og kunne efter et øjeblik køre den sidste bid vej til Dragør.

 

Stor tak til Else og Leif for en fantatisk godt tilrettelagt "Tour de Falster", både hvad angår køreturene, det kulturelle, det kulinariske og overnatningsmulighederne.

Ref. Ov

 

Home