Vespa + Fiat

En Team Vespa sensommertur i fællesskab med Mini Fiat Sjælland.

Ideen til denne nyskabelse på Team Vespas Turkalender går tilbage til "Gavnø Autojumble 2009", hvor et af Team Vespas medlemmer, Ove Jensen, tilfældigt mødte et Fiat Mini Klub Sjælland’s medlemmer, Kirsten Nielsen, og udover en hyggelig snak om de italienske køretøjer, førte samtalen også til en ide om en mulig fællestur for de to klubber. I løbet af 2010 kom så en aftale i stand om et sådant fællestur arrangement, søndag d. 22. august 2010. Umiddelbart før turen var de forventninger Team Vespa havde til turen dog ved af at blive afløst af bekymringer, da vejrudsigten, for præcis d. 22. august, lød på masser af regn i Nordsjælland, netop der hvor turens rute var planlagt. Men "The Show Must Go On", så det var bare at håbe på det bedste.

Turlederen og Team Vespas kasserer var tidligt på  Frilandsmuseet, i god tid før mødetidspunktet kl.10:00, så de kunne tage imod deltagerne fra Mini Fiat og Team Vespa, hvis de skulle finde på at møde lidt tidligt. Og det skulle vise sig at være velbegrundet, idet en af de små Fiat’er allerede dukkede op lidt før halv ti, og der blev budt velkommen til en lidt speciel Fiat Ekvipage, en Fiat Multipla med en trailer med en Smallbody Vespa på, dog kun i 50 cc klassen, det gav med det samme anledning til en fin dialog mellem Mini Fiat medlemmerne og Team Vespa Vespisterne, men flere Fiat’er dukkede hurtigt op, deriblandt Lilli i sin "Luigi" Fiat 500, sammen med adskillige Vespaer, og vi blev sluttelig et rigtig pænt deltager antal, i alt 25 deltagere og 17 køretøjer, ikke dårligt med den alarmerende vejrudsigt i mente.
Før afgang måtte vi igennem flere foto seancer med scooterne stillet "ordentligt op" sammen med Fiat’erne, og det lykkedes vel til sidst at få alle køretøjer placeret "rigtigt". Ved afgang fra Frilandsmuseet var det stadig tørvejr, og det blev det faktisk ved med at være på hele turen, bortset fra et par regndråber på Strandvejen, det var "bare dejligt"


Mini Fiat Klubbens logo med Team Vespa logo indsat


10 små Fiat’er og 7 Vespaer med chauffører.

Mini Fiat foto nr. 3.jpg (252805 byte) Mini Fiat nr. 4.jpg (210405 byte)
De 7 "store" Vespaer. En 50 cc Small body på trailer.

Turens første etape gik fra Frilandsmuseet til Sletten Strand, og var lagt omkring Brede Værk, Ørholm, Trørød og videre op ad Strandvejen til Sletten, med en tur ned igennem en del af den meget idyliske "Gamle Strandvej". Vi var lidt spændte på, om vi kunne holde sammen på så mange køretøjer, men det gik over al forventning, og vi kom frem til Sletten Havn i samlet trop, men desværre kunne vi ikke parkere der, så vi måtte tage til takke med en "Æresrunde" på havnen, og så køre en anelse videre til Sletten Strand, hvor der var masser af parkeringsplads, og tid til første stop, "sparke lidt dæk" og få en hyggelig snak med de øvrige turdeltagere og nogle af de forbipasserende.

Anden turetape gik fra Sletten Strand til Rudolf Tegner Museet og var lagt omkring Gurre Slotsruin, og østsiden af Esrum sø, før vi satte kursen direkte mod Rusland og Tegner Museet. Og nu var det tid til "at skynde sig langsomt", for de små veje er på disse kanter værd at nyde med de mange gode kig undervejs, og turlederen havde bestemt det indtryk, at det var helt i orden at holde en meget moderat hastighed. Et kort stop blev gjort ved Gurre Slotsruin, for lige at "hilse" på Valdemar Atterdags gamle slot. Men maverne var nok så småt begyndt at knurre, så vi måtte videre mod Museet, hvor der var beregnet tid til både frokostpause og et besøg i den skulpturelle park og/eller på selve Museet, hvis det havde interesse.. Turens rute langs Esrum sø var rigtig flot i det rimeligt gode vejr.

Mini Fiat foto nr. 5.jpg (184006 byte) Mini Fiat foto nr. 6.jpg (142363 byte)
Afslappet og hyggelig stemning ved Sletten Strand
Mini Fiat foto nr. 7.jpg (202064 byte) Mini Fiat foto nr. 8.jpg (169460 byte)
God dialog mellem de to klubbers medlemmer. Afgang fra Sletten Strand.
Mini Fiat foto nr. 9.jpg (93066 byte)
Stop ved Gurre Slotsruin.
Mini Fiat foto nr. 10.jpg (139999 byte) Mini Fiat foto nr. 11.jpg (119198 byte)
På de små veje i Nordsjælland.  Lilli i "Luigi".

Rudolf Tegner Museet er et noget specielt museum, udelukkende med Tegner’s skulpturer, nogle placeret i Kunsterens selvbyggede museumsbygning, andre i det fri i det store Museumsområde på ca. 38 ha. der på denne tid af året er utroligt smukt med de lyngklædte bakker, så der var mange af turdeltagerne, der valgte at indtage frokosten i lyngbakkerne, medens andre besøgte det lille traktørsted "Vognporten", hvor det var muligt at benytte stedets borde og bænke til madpakken, hvis man købte drikkevarerne hos "Traktøren". Igen var der stor interesse for både Fiat’er og Vespaer på Museets parkeringsplads, så der måtte bruges lidt ekstra tid på at svare på spørgsmål fra de mange interesserede museumsgæster.

Mini Fiat foto nr. 12.jpg (219032 byte) Mini Fiat foto nr. 13.jpg (155818 byte)
Stor interesse for 50 cc’eren på den flotte trailer. Frokost i lyngbakkerne.
Mini Fiat foto nr. 14.jpg (129664 byte) Mini Fiat foto nr. 15.jpg (199008 byte)
Parkering ved Rudolf Tegners Museum.

Tredie turetape fra Tegner Museet til Blovstrød Kro måtte dog også køres igennem, så efter en hyggelig frokostpause og en god snak, var det tid at tage fat på dagens længste og mest "snoede etape", for nu skulle vi virkelig ud og køre på de små og meget naturskønne veje, men også veje der kræver nogen manøvrefærdighed af chaufførerne, men vurderet ud fra de reaktioner, der efterfølgende kom til udtryk, var det noget der faldt i rigtig "god jord" hos deltagerne. Som afslutning og belønning for anstrengelserne var der kaffe på Blovstrød Kro, så turen kunne rundes "ordentligt" af. Her udtrykte formanden for Mini Fiat Klub Sjælland, Lisa Mikkelsen, stor tilfredshed med turens forløb, og indbød Team Vespa til at deltage i en Mini Fiat tur i 2011, og den invitation blev modtaget med stor tak fra Team Vespa’s side, og Team Vespa siger samtidigt også mange tak til Mini Fiat’s turdeltagere for et meget hyggeligt samvær dagen igennem.


Dorthe fra Mini Fiat mønstrer Smallbody Vespa’en ved Blovstrød Kro.

Ref. Ove.

Home