|
Team Vespas Fællestur med Fiat Mini Klub Sjælland Den 21. august var datoen for årets fællestur med deltagelse af Team Vespa og Fiat Mini Klub, med start fra Snoldelev bytorv, og mødetid kl. 10:00. Begge klubber havde gjort en stor indsats for at gøre opmærksom på turens oplæg, og det endelige deltagerantal, blev da også rigtig pænt.
Vi var selvfølgelig lidt spændt på, hvordan vejret ville arte sig. Sommeren havde jo været meget i stil med den gamle digter, Thøger Larsens verselinje: "Byger, der går og kommer, det er den danske sommer", men dog delvis beroliget af Fiat "Turskipper", Preben Israelsen, der havde lovet, at han ville sørge for godt vejr, og det var åbenbart, hvad der skulle til. Det blev en fantastisk sommerdag med høj blå himmel. Team Vespa "Tovholder", Ove, havde foreslået at turdeltagerne fra København slog følgeskab til Snoldelev, med start fra Damhus Torvet, lige overfor Enkeballernes højborg, Damhus Kroen. Der var nu ingen, som skulle over og "snuse" på kroen. Vi havde mødetid kl. 09:00, for at være i god tid, og vi var 5 deltagere, der startede ud fra torvet. Det blev aftalt, at vi ville holde ind på Shell-tanken i Hedehusene, så vi kunne tanke op, og starte med fuld tank fra startstedet i Snoldelev. Så langt så godt. Alt gik stille og roligt ad Hedehusene til, og vi var i ret god tid i forhold til starttidspunktet kl. 10. På tankstoppet ville Jesper også lige checke dæktrykket på sin Vespa. Han syntes, den havde ligget lidt uroligt på vejen, men nu viste det sig, at hans bagerste bremsetromle sad meget løst på drivakslen/bagakslen. Dæktrykket var der ikke noget i vejen med. Så hvad nu? De værktøjer, som deltagerne havde med i "posen" i handskerummet, var ikke specielt godt egnede til denne "feltoperation", men vi måtte selvfølgelig forsøge at få spændt tromlen fast. Men, her skete der det forunderlige, at TVØ-medlem, Jan Lønberg, pludselig dukkede op på tanken, og lige skulle se, hvad det var, der foregik med fem Vespaer samlet. Jan var ellers bare på vej til bageren efter morgenbrød. Jan blev hurtigt sat ind i problemet og tilbød med det samme, at vi kunne køre hen til hans bopæl, lige et par huse hen ad vejen, hvor han havde værktøj og en ny split. Som sagt så gjort, og vi fik ved fælles hjælp hurtigt pillet den gamle split ud. Den sad ellers rigtig godt fast. Jan havde fundet alt det nødvendige værktøj frem, og nu kom så testen. Vi skulle prøve om møtrikken på drivakslen/bagakslen kunne spændes fast, men det kunne den overhovedet ikke, der var ikke et eneste gevind/rynke tilbage i møtrikken, og den havde kun holdt bremsetromlen fast, fordi møtrikken var låst med en meget kraftig split. "Nu var gode råd tilsyneladende dyre", men Jan havde lige akkurat en møtrik på lager, der passede, og hurtigt fik vi spændt tromlen fast, og møtrikken spittet med en af Jans splitter, der var af korrekt type. Tænk hvilke heldige omstændigheder, at Jan lige kom forbi, da vi havde mest brug for hans hjælp. Kæmpestor tak til Jan for den udsøgte service og hjælsomhed. Dette lille "værkstedsbesøg" varede ikke længe, men alting tager tid, og vi nærmede os stærkt starttidspunktet for turen, så vi fik sat lidt ekstra fart på Vespaerne og forsøgte at nå til Snoldelev til tiden. Det lykkedes dog ikke helt, og vi måtte erkende, at vi ankom 10 minutter for sent, men vi havde jo en god undskyldning, og der var heller ingen sure miner af den årsag.
Det lille torv i Snoldelev var godt fyldt op med Fiat biler og Vespaer, og meget "passende" var Vespaerne placeret i centrum. Vi fik udleveret en kørevejledning af Preben Israelsen, "Fiat Skipper" for turen, med en liste over turdeltagerne. Vi kunne med det samme konstatere, at Vespaerne var i overtal, godt gået T.V.Ø. Turens rute var lagt gennem mange af de hyggelige landsbyer i området syd for Roskilde og Holbæk, og kommet godt afsted kunne referenten med det samme konstatere, at Turens Skipper hensynsfuldt holdt hastigheden på et meget moderat plan, så vi fik god tid til at nyde udsigten over de smukke landskaber med de mange ådale, og ligeledes få et godt "kig" på de mange idylliske landbygader med gadekær og stråtækte huse og den "tilhørende" lille sognekirke.
Første stop på turen var ved Lejre Museum i Gl. Lejre, det var også der, madpakken skulle spises. Udenfor museet var opstillet borde, der lige akkurat passede til Fiatturens deltager antal, det kunne ikke være bedre. I det fine sommervejr var det en ren fornøjelse at spise frokost i det frie. De fleste af deltagerne benyttede også muligheden for et kig indenfor i Lejre museum, der "residerer" i den smukke gamle firlængede Hestebjerggård, med en historie der rækker 400 år tilbage i tiden. En fin kulisse til udstillingen om Lejre områdets historie, for øvrigt også fint afstemt med indslag af helt moderne kunst.
Vor turskipper havde rigtig godt styr på rutens forløb, alt var "tegnet og tilrettelagt", og han blinkede i god tid, når vi skulle dreje om hjørnerne. Der var styr på sagerne. På vor rute havde vi ind imellem selskab af de mange "bilende" Slotkoncertgæster på vej til Ledreborg, men det klarede vi "let og elegant" ved at "mase lidt" ind og ud af koncertkøen, som det passede med vor turrute. Der kan jo også vise sig uventede forhindringer. Pludselig holdt vi foran et mægtigt hul i vejen på flere meters dybde, og det var dog mere end Vespaer og Fiat’er kunne forcere, så vi måtte tage en 180 graders vending og vælge en anden vej mod Kirke Hvalsø, men det gik nu også fint nok. Men denne improviserede løsning gav alligevel en smule "efterdønninger". På den sidste del af ruten, hvor vi var nået til Tølløse, måtte Kenneth for en kort bemærkning agere vejviser til Tadre Mølle. Møllen var turens "kaffestop", igen med haveborde i møllegårdens have, "lige til at gå til", og tak for det, for vore gode Fiat Venner havde medbragt diverse typer af kager, der blev stillet til rådighed for alle de kaffetørstige turdeltagere, super fin "Kage Transportable" service.. Tadre Mølle er åben for besøgende og ret interessant at studere med dens "træmekanik", simple og finurlige justerings indretninger, som f.eks. stigbordets regulering, der næsten kunne være en Storm P. værdig. Stigbordet bestemmer, hvor meget vand møllen skal have tilført for at drive skovlhjulet. Reguleringen foregår i al sin enkelhed ved at stramme eller slække en jernkæde, der igennem et vindue i møllehuset forbinder møllersvenden med stigbordet, ren "fjernbetjening", dog ikke elektronisk forstås. Der var også en mulighed for at høre korte foredrag om Møllen og emner, der har forbindelse med mølledriften, men det var der for vort vedkommende ikke rigtig tid til, vi skulle jo lige klare den sidste del af turruten ud til landevej 155.
Turen fra Tadre Mølle gik først ad den vej, der fører igennem det skovområde, som møllen ligger op til. Vejen hedder meget naturligt Tadre Møllevej, og det blev så turens sidste "køreprøve". "Møllevejen" er en grusvej med løse småsten, men den klarede Vespadeltagerne med glans, og inden længe var vi ved landevejen og holdt ind på et lille busstop, så vi kunne sige ordentligt tak for denne gang og på gensyn næste år til vore gode Fiatvenner. Vi havde oplevet en dejlig sommerdag på Midtsjællands små veje i godt selskab med Fiat Mini Klub Sjælland og set nogle af områdets meget naturskønne landskaber og seværdigheder. Helt klart et område der er værd at besøge igen på et andet tidspunkt. Mange tak til Fiat Mini Klub for turlægning, kager og hyggeligt samvær på turen. Foto, tekst og red. Lilli og Ove. |
||||||||||||||||||||||||||||
.jpg)
