Hans
Sindberg havde påtaget sig hvervet som "Skipper" og havde
forberedt en tur op mod nordkysten, ad små "Vespa-veje"
med hyppige skift af kompasretningen, med lækre sving og små
bakker, og med en overraskelse i baghånden,
hvor vi kunne spise vore medbragte madpakker.
Da det
"akademiske kvarter" var gået, var det tid til at starte
ud på turen,
men selv da vi nærmede os middagstid, havde solen stadig svært ved
at bryde igennem, så vi måtte stadigvæk passe på vejgrebet på
de fugtige kommuneveje, hvor efterårsløvet var begyndt at lægge
sig.
Inspireret
af det netop afholdte VM i Cykelløb i København og omegn, førte
Hans os ad den del af VM-ruten, der forløber omkring Geels skov, og
da der var små, spredte klynger af søndags cykelryttere, og
vejbanen stadig var overmalet med navne på Ryttere og Sponsorer,
følte vi os som den slags følgegrupper af motorkøretøjer, vi ser
på TV. Blot manglede Helikopter ledsagelsen, de hujende tilskuere,
flagene og Bannerne, og de støjende Vuvuzela
horn.
Cykelholdet har deres
Ellegaard, og vi har vores.
Ruten var
så "kringlet", at det ikke går at genkalde den, men det
skal da nævnes, at vi i nærheden af Tulstrup pludselig holdt foran
en hyggelig gammel Kro, "Ellegaarden", som i sin tid lå
lige ud til Alfarvej, men som nu er et typisk eksempel på, hvordan
en Motorvejsudbygning kan afskære den almindelige vejføring og
isolere den slags steder. Nu ved vi i det mindste, at Kroen ligger
der.
Ved den gamle
landevej omkring Tulstrup, ligger Ellegaarden, "gemt godt af
vejen" på grund af Motorvejsføringen.
Inden vi
kørte videre, havde Hans ført en kort telefonsamtale med
"Frokoststedet", så man dér var forberedt på, at der om
en lille times tid, kom 10 mand på Vespa´er, hvilket var helt OK,
hvorefter kursen blev sat mod Tisvildeleje. Undervejs kørte vi
forbi Gylleduftende agre og i en anden ende af duftskalaen, steder
hvor man havde tændt op i pejsen med Birkebrænde. Det er nogle af
den slags duftvariationer vi "nyder", og
som vi opfanger, når vi kører rundt i landskabet på vore
Vespa´er, og "møder" årstidens dufte.
Da vi
nåede frem til kyststrækningen, var tågen lettet så meget, at
den fine badestrand og gryderne i klitten tydeligt kunne ses, men
der var mennesketomt, så hvis nogen af deltagerne havde set frem
til synet af graciøse, Bikiniklædte badenymfer i "lystig
boldleg" på stranden, blev de skuffede, men udsigten ud over
Kattegat fejler ikke noget, og man kan godt tillade sig at være
lidt misundelig på de ejendomsbesiddere, hvis villaer ligger højt
i terrænet, og hvorfra man kan nyde udsynet hver dag.
Et sted
tog Hans farten af og svingede ned ad en af de små sideveje, der
fører til stranden og drejede ind på en adresse, hvor hans gode
bekendt Oscar Meyer og hans kone Merethe bor. De havde, med hjælp
af en venlig nabokone, nået at arrangere et fint dækket Kaffebord,
komplet med service og både små og store glas. Flot nået og meget
gæstfrit.
|
|
Vespa´er
fylder godt i indkørslen. |
Solidt
hus af kraftigt tømmer og fyldt med minder. |
|
|
Madpakke
frokost med "tilbehør" ude under overdækningen. |
Pensioneret
Overfenrik Oscar G. E. Meyer |
Oscar har
haft en karriere inden for det Danske forsvar, den startede dengang,
der var en rang, der hed Overfenrik, altså før 2. verdenskrig, og
den sluttede længe efter, så fra den tid er der mange
soldaterhistorier, der trænger sig kraftigt på for at blive
fortalt, eller genfortalt Og historierne fra Oscars tid som Formand
for Blovstrød Smalsporsjernbane Forening var også interessante at
lytte til. Oscar er en rigtig god fortæller, så åndeligt og
udseendemæssigt, vil ingen gætte på, at han er fyldt 91 år.
Pudsigt nok hedder deres hund også Oscar, så når Merethe kalder,
er det oftest hunden, der reagerer først.
Efter at
have nydt godt af værtsfolkenes gæstfrihed en god times tid, sagde
vi pænt farvel og tak for overmåde fin modtagelse og beværtning,
og fortsatte turen ad den smukke rute langs nordkysten af Sjælland
med mange flotte kig ud over Kattegat, inden vi tog landevejen mod
syd med kursen sat mod Birkerød, hvor eftermiddagskaffe og kager
stod klar hos Hans og Lene, – og der gik Vespasnakken virkelig
livligt. Måske skyldes det at stemmebåndene bliver godt og
grundigt smurt af den gode kaffe og de gode kager i rigelige
mængder, der kendetegner den gæstfrihed, vi møder, når vi
besøger Hans og Lene. Men efter en times tid måtte vi også her
sige farvel og tak for et hyggeligt kaffestop, og specielt for den
lækre Rosinkringle, som vist ingen formår at bage bedre end Lene,
og køre hver til sit i blandet orden og i eget tempo. På dette
tidspunkt var "Tågen lettet".
Tak til
"Skipper" Hans, for en indholdsrig og anderledes tur
gennem det smukke Nordsjællandske landskab,
Korrektur
Ove. Referent og fotos FHC.